Vi røger de fede tider...
Husk humøret sidder i flæsket!
Efter et kursus i hvordan man røger
alverdens ting, har røgeri og
pølsefremstilling været en af mine
skattede fritidsbeskæftigelser.
Familie og venner nyder godt af
denne kulinariske hobby, hvor der
kun bruges rigtig kød, rigtige
krydderier og røg fra rigtig træ.
Farvestoffer, kemikalier og anden
heksekunst er bandlyst og alt er
gennemtestet på børn og børnebørn,
der alle lever i bedste velgående og
elsker Farfarpølse og Farfarflæsk.
Tvillingerne - mine to prinsesser
på fem smugler ekstra spegepølse-
madder med i børnehaven, hvor de
bytter med de andre, der har figen-
pålæg eller Nutella med i kassen.
Det siger noget om efterspørgsel...